Om os

Carp Business Consulting er grundlagt af Erik Carp.
Jeg er farmaceut fra Københavns Universitet og har gennemført en del af min uddannelse i USA. Sidenhen har jeg suppleret med HD-studiet i afsætningsøkonomi fra CBS samt masser af videreuddannelse indenfor ledelse, projektledelse, kommunikation, HR m.v. Som person er jeg meget optaget af livslang læring, og har videreuddannet mig hele livet - uden udsigt eller lyst til at stoppe.
Jeg er også internationalt (ICF) certificeret coach fra Sofia Manning og har i mere end 15 år fungeret som mentor i Pharmadanmark for akademikere indenfor life science.
Jeg har arbejdet som specialist, projektleder og leder indenfor life science, herunder pharma, biotech, konsulentbranchen og Statens Serum Institut. Karrieren har været international, og jeg har haft ansvar for mange medarbejdere i EMEA, USA, Sydamerika og Rusland. Endvidere har jeg boet, arbejdet og studeret i Indien, Tyskland og USA.
Det har givet mig et udsyn mod verden og en stor lyst til at udforske og forstå den bedre.
Jeg har fire voksne sønner og et dybt engagement for særligt at styrke fundamentet for unge i arbejdslivet.
Som person er jeg drevet af nysgerrighed og oprigtig interesse for andre mennesker. Jeg er optaget af fællesskabet, og hvordan vi hver især styrker det på jobbet og i livet, for livet leves og næres i samspil med andre mennesker.
Jeg ser potentialet i det enkelte menneske og motiveres af at medvirke til at udfolde det bedst muligt i fællesskabet. Det er i dag missionen for mit virke og mit kald efter mange år i life science.
Jeg arbejder aktivt med andre konsulenter og er åben for nye samarbejder, hvor vi kan skabe synergi på tværs af kompetencer, erfaring og indsigt.
Jeg har bestyrelsesuddannelser og praktisk erfaring med bestyrelsesarbejde i relation til life science.